Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.

Færøske bordtennisspillere i Reykjavík
I dagene 27. til 30. mai 2022 deltog syv unge færøske bordtennisspillere på en fælles færøsk-islandsk træningslejr i den islandske hovedstad, Reykjavík. Dette er en årlig træningslejr med skiftende værtsskab – hvert andet år i Tórshavn, og hvert andet år i Reykjavík.
Færøske og islandske spillere træner sammen
Træningslejren løber over en weekend, og der bliver opnået meget på sådan en træningslejr. Hovedreglen er, at en færøsk og en islandsk spiller træner sammen hvert træningspas, hvilket sikrer at spillerne opnår ny og anderledes modstand – og også kommer tættere på et menneske fra en brødrenation.

Over weekenden rækker det til fem træningspas, og så er der afslutning med en turnering søndag eftermiddag. Turneringen byder sædvanligt på en masse spændende og underholdende kampe, og det er også sjovt og fascinerende at se hvordan spillerne på tværs af landene får nye venner.
Socialt samvær og sightseeing
Når spillerne ud på eftermiddagen har lagt battene fra sig, er der tid til socialt samvær og at få oplevet noget helt andet. I år var den færøske trup bl.a. på den såkaldte Gyldne Cirkel, som bød på besøg i Gullfoss, Geysir og Tingvellir.
– En helt fantastisk oplevelse, var alle færingerne enige om.
Taknemlig for støtte fra NATA
Det færøske bordtennisforbund er meget taknemmeligt for NATA’s støtte, som giver mulighed for en fortsat udvikling af færøsk og islandsk bordtennisungdom, og derudover også udvikling af brødrenationernes tætte samarbejde helt fra spiller- og op til ledelsesniveau.
Spillere:
- Ári Fríðason Jensen (Tór)
- Elsa Kathrina Gisladóttir (Tór)
- Hadassa S. Christiansen (Tór)
- Hans Jacob Gaard Petersen TBF)
- Poul Knút Poulsen (TBF)
- Rasmus Teitsson í Skorini (Tór)
- Ólavur Hammer (TBF)
Træner:
- Pætur Albinus
Rejseledere:
- Elinborg C. Mortensen
- Teitur Albinus

Foto: Borðtennissamband Føroya

Foto: Borðtennissamband Føroya

Foto: Borðtennissamband Føroya

Foto: Borðtennissamband Føroya

Foto: Borðtennissamband Føroya

Foto: Borðtennissamband Føroya