Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Festivalhöll – Vikingefestival og levende historie
Det allerførste Festívalhöll blev afholdt over 3 dage, 9.-11. Juli 2021, i Tórshavn på Færøerne. Arrangeret af Færøske Viking Events, Arvakr og Berserk i samarbejde med Rimmugýgur fra Island. Viking Events fik bevilliget støtte fra NATA i 2020, men grundet Covid-19 så kunne festivalen ikke holdes før i 2021. Formålet med Festívalhöll er, med levende historie, at vække interesse for Nordens 1000 år gamle kulturhistorie.
Festívalhöll foregik i plantagen i Tórshavn som et vikingetorv, derudover var der arrangeret kurser og en koncert i bygninger i nærheden, hvor besøgende fik en helhedsoplevelse, som viste hvordan vores forfædre levede for 1000 år siden. På vikingetorvet blev man som besøgende opfordret til at deltage i tinget, som blev formidlet som et ”interactive/deltagende” ”skuespil” på 4 sprog. Desuden kunne de besøgende opleve historiske håndarbejder, så som to smedjer, tinstøbning, plantefarvning, bayeux brodering, opstads-vævning og kornmalning. Der var også salgsboder der solgte og formidlede færdigfremstillede varer.
Som ”besøgende” kunne man også opleve vikinge musik med 4 forskellige aktører/grupper der spillede på historiske instrumenter, høre historiefortælling på 3 forskellige sprog, se vikingekampe, deltage i vikingelege og skyde med bue og pil. Alle besøgende fik tilbudt at smage mad tilberedt af autentiske råvarer.
Fremtidsvisionen er at arrangere en årlig vikingefestival på Færøerne, som er så autentisk og særlig, at den bliver et midtpunkt for vikingeinteresserede omkring Nordatlanten. Formålet med festivalen er at indsamle penge til at bygge et færøsk langhus og, med tiden, en vikingebygd. Denne bygd skal være center for formidling af færøsk, og derved nordatlantisk, landnamshistorie.