Nata Vestnorden

Færøske svømmeklubben FLOT tog til Island på træningsrejse

juli 19, 2021
Bevillinger
juli 19, 2021
Bevillinger

I påskeferien 2017, tog otte svømmere sammen med to trænere fra svømmeklubben FLOT på Færøerne til Island på træningsophold i en uge. Med sig havde de syv mødre som hjælpere. En far og en bror var også med på turen nogle af dagene.

Gruppen boede på to personers værelser på Hotel Ørkin i Reykjavík, hvor de også spiste deres morgenmad. Aftensmad spiste de på forskellige restauranter i Reykjavík. De kørte selv til og fra træning i lejede biler.

Der blev svømmet i et 50 meter langt udendørs svømmebassin. Foto: Flot

De unge mennesker trænede to gange hver dag i Kópavági, sammen med svømmeklubben Breiðablik. Svømmebassenget var udendørs og 50 meter langt. Det var en meget anderledes oplevelse end den normale træning på Færøerne, hvor svømmerne træner i et 16 meter langt indendørs svømmebasseng. Om formiddagen blev der svømmet i to timer og om eftermiddagen i 1-2 timer, afhængigt af alder og hvilket stadie svømmerne var på. Det var en lidt speciel oplevelse for svømmerne at svømme i et varmt udendørs svømmebasseng imens trænerne stod på kanten og frøs i kedeldragter imens de instruerede.

Trænerne måtte have kedeldragter på for ikke at fryse. Foto: Flot

Gruppen havde fri to eftermiddage som blev brugt til sightseeing. Den ene dag var de på “Golden Circle” turen som er Tingvallir, Geysir og Gullfoss. På vejen tilbage til hotellet stoppede de i byen Hverðageri, hvor de også trænede i et udendørs svømmebasseng. Hverðageri er venskabsby med Nes kommune, hvor FLOT hører til. Den anden fridag blev brugt i Bláa Lónið.

Bláa Lónið. Foto: FLOT

Gruppen gik også ture i Reykjavík. Hvor de besøgte Hallgrímskirkja, Harpa og Perlan.

Alle var enige om at de havde haft en rigtig god tur på Island, og de ønsker at tage afsted igen snart. FLOT takkede til sidst NATA for støtten.